Outplacement-forløb og hjælp til genplacering af opsagte ledere og medarbejdere: Professionel rådgivning og sparring med en opsagt leder eller medarbejder.
Et nyt job i sigte

Unik Outplacement

Outplacement, også kaldet genplacering, er professionel rådgivning af en opsagt medarbejder, som hjælper medarbejderen videre i sit professionelle liv. Vi har gennemført outplacement-forløb for en lang række virksomheder med stor succes, hvor den pågældende leder eller medarbejder har været i job allerede ved afslutningen af det foregående ansættelsesforhold.

Unik Outplacement er til gavn for både den opsagte – og for virksomheden

Hos Unik Human Resources ved vi, at ikke én leder eller medarbejder er ens, og et outplacement-forløb hos os vil derfor altid tage udgangspunkt i den opsagtes kompetencer og de udfordringer, denne oplever i den svære tid, der ofte kommer efter en afskedigelse. Vi hjælper med at få den opsagte leder eller medarbejder videre på en kompetent og omsorgsfuld måde – til glæde for både den opsagte og virksomheden. Det gælder både den praktiske jobsøgning, den personlige afklaring, og når det handler om mere psykologiske aspekter.

Men en opsigelse behøver ikke kun at være en ubehagelig situation for den opsagte. Også de øvrige medarbejdere kan opleve den efterfølgende tid som usikker og måske være uforstående over for ledelsens beslutning. For virksomheden handler det derfor også om at sikre det bedst mulige farvel og få både den opsagte og de tilbageværende medarbejdere til at opleve virksomheden som socialt ansvarlig.

Outplacementforløb både til enkelt- og større opsigelsesrunder

Vores Outplacement-forløb varetages udelukkende af Unik Human Resources egne konsulenter, der alle har årelang erhvervserfaring inden for karriererådgivning, coaching, personlig udvikling, krisehåndtering og rekruttering, og de rådgiver altid ud fra den konkrete situation.

Der kan være tale om både enkeltopsigelser og større opsigelsesrunder, og vores HR-konsulenter har stor viden om og erfaring med begge dele og tilpasser naturligvis outplacement-forløbet efter behov.

Vil du vide mere?

Hør mere om hvordan vi kan hjælpe med jeres HR. Udfyld dine kontaktoplysninger og bliv kontaktet af en af vores eksperter.