Medarbejderne er virksomhedens vigtigste ressource. Professionelt håndteret rekruttering er derfor afgørende for den nye medarbejders succes – og for virksomheden
Professionelle rekrutteringsprocesser

Unik Rekruttering

Rekruttering er ikke ”bare” at få ansat en person, der skal udføre nogle opgaver. Rekruttering handler om at ansætte den rette kandidat med de rigtige kompetencer og en personlighed, der matcher både virksomhed og team, så kandidaten kan præstere bedst muligt, hurtigst muligt.

Unik Human Resources kan hjælpe jer igennem hele rekrutteringsprocessen

Vores særlige kompetencer ligger ikke kun i rekrutteringen, men også på rådgivning før, under og efter rekrutteringen. I Unik Human Resources arbejder vi fleksibelt og målrettet med rekrutteringer og tilpasser processen efter ønske. Vores rekrutteringskonsulenter kan rådgive jer igennem hele rekrutteringsforløbet eller varetage udvalgte dele af processen. Uanset valg af løsning, så rådgiver og sparrer vi med jer om alt fra udformning af stillings- og kompetenceprofiler, udfærdigelse af stillingsannoncer, selve rekrutteringsforløbet og til den gode opstart for den nye medarbejder.

Personlighedstest og -analyser

I Unik Human Resources sikrer vi det rette match med udgangspunkt i nogle af markedets bedste personlighedstest. Vores personlighedsanalyser giver en meget præcis vurdering af personlighed, adfærd og intelligens og færdigheder og bidrager til en skarp udvælgelse af den rette kandidat. Den efterfølgende professionelle og afdækkende samtale og interview går i dybden med styrker, svagheder, værdier og motivationsfaktorer. I forbindelse med opstart af medarbejderen rådgiver vi jer også gerne om onboarding af medarbejderen og sikrer et professionelt opfølgningsforløb, så medarbejderen fastholdes og udvikles til hurtigst muligt at være et aktiv for teamet og virksomheden.

Vil du vide mere?

Hør mere om hvordan vi kan hjælpe med jeres HR. Udfyld dine kontaktoplysninger og bliv kontaktet af en af vores eksperter.